Rødhalet Astrild

Rødhalet Astrild

 

Latin: Estrilda caerulescens


Af Rita Søltoft

 

Mit kendskab til den Rødhalet Astrild startede ret tilfældigt med, at jeg så nogle stykker – faldt for dem og købte 2 med hjem. De fik en udendørs voliere, som de delte med nogle Guldbrystet Astrilder. Parret flyttede hurtigt ind i en forladt kurverede, som de udbyggede med et langt indgangsrør, men bortset fra dette, lavede de ikke andet end at nyde tilværelsen den sommer.

 

Så meldte spørgsmålet sig, om nu også var (et par). Kønnene ser ens ud, men det siges der skulle være lidt forskel i den røde farve på underhaledækfjerene – lidt brunligere hos hunnen – men det kræver vist lidt erfaring at afgøre det.

 

For mig var fuglene fuldstændig ens, så jeg valgte at udvide bestanden til en lille flok på seks fugle, der så selv kunne danne par. Det skete også. Da første 2 fugle holdt stadig sammen, som i samme rede, åd sammen o.s.v. Ligeså var det med 2 af de andre, hvorimod de sidste 2 var mere tvivlsomme.

 

Næste forår blev parrene sat i hver sin voliere sammen med andre småfugle, da jeg havde læst, at hannerne kunne være krigeriske overfor hinanden i yngletiden. Senere erfaringer har dog vist, at flere par godt kan trives og yngle i samme voliere, bare der er plads nok.

Hos mig har det imidlertid altid været hunnerne, der har været de skrappe. Den sommer havde et af parrene ubefrugtede æg så nu viste jeg, at der var to sikre par.

 

Endnu en vinter gik. Parrene blev nu flyttet ud i de kendte volierer, og der kom hurtigt gang i redebygningen. Mine Rødhalet har aldrig bygget frit, men har altid valgt en stor frithængende troperede – d.v.s. den hænger ned fra loftet, fra en gren eller lignende, uden nogen form for vegetation eller grene i nærheden. Højden har varieret fra 0,5 til 2,0 m over jorden. Reden udfores så med kokostrevler, græsblade, mos, hår og fjer, og bygges altid med et nedadgående indgangsrør, hvilket gør det umuligt at se ind i reden. Når fuglene skal ind i reden, flyver de først op til en udkigspost i nærheden, og når de tror sig ubemærkede, flyver de hen under indgangsrøret. Her står de så et kort øjeblik på svirrende vinger, ligesom en kolibri, hvorefter de lynhurtig forsvinder op i reden.

 

De Rødhalet pynter ofte reden udvendigt med besynderlige ting, som sneglehuse, jordklumper, små sten, æggeskaller eller tørre æble/bananskræller. Det mærkeligste jeg har set, er en død indtørret fugleunge på toppen af reden. Det ene par havde sågar et helt lille lager af disse pyntegenstande i en åben kurverede ca. 25 cm fra deres rede.

 

Den Rødhalet Astrild er en smuk, livlig og meget nysgerrig, lille fugl. Fjerdragten er silkeagtig blød i gråblå, røde og sorte farver. De har desuden et varierende antal små hvide pletter på siderne ved overgangen mellem den går og røde farve. De har en sjov lille hilse-ceremoni, idet de, når de mødes, skiftevis nejer/bukker for hinanden, medens halen slås fra side til side. Også fugle af samme køn, hilser hinanden på denne måde.

Den Rødhalet Astrild er en flokfugl. De kan ikke lide at være skilt fra partner eller artsfæller.  Sker det, kander de velholdende og højlydt til de igen er sammen. De har en del kontakt, lokke- og kaldelyde. Hannen synger, men også har en lille kvidren, der minder om en slags sang. Den Rødhalet Astrild kan blive ret tillidsfuld og fortrolig, især hvis den lokkes med myrepupper, små melorme eller edderkopper, som de er meget glade for. De er næsten som små akrobater, når de, på jagt efter småkravl flyver rundt i volieren. Ud over dette æder de tropeblanding og gerne spiret ukrudtsfrø, kolber,, alle former for halvmodent græsfrø, frugt og grønt.

Mine Rødhalet er især glad for salat, fuglegræs, agurk, pære og banan. Desuden får de tilskud af vitaminer om mineraler. De får – og har også brug for – levende foder hele året, men især når de opmader unger, tages der meget af dette.

 

Parret sidder ofte tæt sammen og nusser hinanden. De følges ad, æder, bader og sover sammen. Hannen bejler til hunnen med et strå i næbbet og en nikkende bevægelse med hovedet. Jeg har aldrig set parring, så den foregår formentlig i reden, hvor de også opholder sig en del sammen i starten af yngletiden.

Der lægges 3-5 æg, og rugetiden er 12-14 dage. Begge forældre ruger på skift. Om natten er de begge i reden, ligesom de hjælpes ad med opmadningen. Ungerne høres ikke meget i starten, men den sidste uge inden udflyvningen er man ikke i tvivl om, at der er unger i reden. Ungerne bliver i reden i 18-20 dage og bliver madet i endnu et par uger efter udflyvningen.

 

Ungerne bliver kaldt tilbage til reden om natten og vedbliver at bruge denne eller en anden rede som soverede. Jeg har enkelte gange oplevet, at nyudfløjne unger har været for små/kluntede til at komme tilbage til reden om natten, og hvis vejret ikke er lunt og tørt overlever de sjældent. Ungerne bliver kolde og sløve og tigger derfor ikke om mad. De ligner umiddelbart de voksne, men er mere stumphalet og mere matte i farverne, især den røde farve, og de små hvide pletter på siderne mangler. Næbfarven er lyserød, hvor forældrenes er rød.

 

Denne sommer blev det til 5 unger i 2 kuld hos det ene par. Det andet par kom så sent i gang, at de havde små unger i reden i oktober måned, hvilket kom noget bag på mig. De fleste af mine småfugle var jeg i gang med at flytte ind, med flytterodet havde åbenbart ikke generet de Rødhalet. Hvad nu? Skulle jeg håbe på godt vejr og lade dem fortsætte eller tage forældrene ind i varmen og ofre ungerne?

Jeg valgte det første – og aldrig er vejrudsigterne blevet studeret grundigere. De næste 8-10 dage blev reden kontrolleret dagligt for at sikre, at ungerne stadig levede og voksede, så forældrene ikke, uden grund, skulle opholde sig udenfor, hvis ungerne alligevel lå døde i reden. Men de to unger, som der viste sig at være, blev passet upåklageligt og trivedes godt.

 

Desværre var vejret nu blevet med nattefrost – jeg syntes, at fuglene begyndte at se lidt forfrosne ud, og jeg var bange for, at de ikke kunne klare sig udenfor mere. Derfor måtte de Rødhalet deltage i følgende eksperiment, som i hvert fald ville redde forældrefuglene. Et lille kassebur blev indrettet med varme, lys, foder og vand, og en lille foret, halvåben redekasse blev sat op i det ene hjørne af buret. Herefter blev den lille familie hentet ind i varmen. De to unger, der nok var ca. 2 uger gamle, havde fået øjne og havde mere eller mindre udviklede fjer over det hele, blev nu anbragt i den lille redekasse. Derefter ind med forældrene og så fred og ro.

 

Nogle timer senere måtte jeg kigge efter, hvordan det gik. Begge unger lå mætte og veltilfredse i reden, og så snart en af forældrene nærmede sig, var de oppe og tigge mad – og fik det…..Natten tilbragte forældrene i eller tæt ved reden. Resten af opmadningsperioden forløb uden problemer – og så siger man, at Rødhalet Astrilder er sky og mistænksomme og svigter ungerne ved den mindste forstyrrelse! At forsøget gik godt, tror jeg især skyldes to ting, nemlig at buret var så lille, at forældrene og ungerne hele tiden var i kontakt med hinanden, og at ungerne var gamle nok til at genkende forældrene og tigge om mad.

 

Det er sjovt, spændende – og aldrig kedeligt at have Rødhalet Astrilder i fugleholdet – så hos mig er de kommet for at blive.

 

Efterskrift: Mine Rødhalet Astrilder har ynglet hvert år siden med et vekslende antal unger, fra 3-9 unger på pind – og nu også 2. generation i gang. Opdrættene er foregået i små voliere på ca. 2x3 m og ca. 2 m i højden, beplantet med slyngplanter og mindre buske. Bunden af volieren bestod af jord og græs. I volieren sammen med de Rødhalet, har også Angolasisken, Hartlaubsisken og forskellige nonner ynglet – og ofte med vagtler i bunden.

En sæson prøvede jeg med Blåhovedet Sommerfuglfinker sammen med de Rødhalet, men disse to arter foretrækker åbenbart de samme redesteder – i hvert fald hos mig – og her klarede de Rødhalet sig dårligst, hvorimod de Blåhovedet fik flere kuld unger på pind.

 

Rita Søltoft

Kommende arrangementer

Billede

Haslev Fuglevenner

Tirsdag 7. november.

Præmieaften med spisning og bankospil.

Tilmelding til
Formand Henri Hansen
senest fredag d. 3. nov.





Vinder af udstillingens bedste nummer 2017 - Blåhovedet Pionus

Besøgstæller

Besøg siden den: 14-02-2015
Total: 073391
Dagligt: 74

1 online