Port Lincoln Parakit

 

Pasningsvejledning for Port Lincoln parakit

 

1. Dyreart:

 

Latinsk navn: Barnardius zonarius

 

Dansk Navn: Port Lincoln Parakit

 

2. Fuldvoksen størrelse: Længde 40-47 cm, vægt 2220 g

 

3. Forventet levealder: 20-35 år

 

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur: Port Lincoln Parakit er en fugl med et stort behov for at flyve, og mange af dem flyver hurtigt. De holdes derfor bedst i udendørsvolierer af passende størrelse. Det vil sige en voliere på minimum H180 x D100 x B400 cm. Port Lincoln Parakit er ikke den værste gnavere, og derfor kan voliererne normalt bygges som trækonstruktion med almindeligt volierenet med en maskestørrelse på 1 x 2 cm. Volieren bør være afskærmet på to af siderne. I tilknytning til volieren skal der være et inderum, hvor fuglene kan søge ly for vejrliget. Inderummet bør have et grundareal mindst halvt så stort som volieren. Voliere og inderum forsynes med grene, som parakitterne kan klatre og gnave i. Grenene placeres bedst i enderne af volieren, så der stadig er et passende flyverum imellem. Vand og foderskåle skal anbringes med god afstand, så vandskålen ikke bliver fyldt med frø. Udendørsvolierer skal være forsynet med en sluse, så fuglene ikke uforvarende kan flyve ud

 

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold: Hvis Port Lincoln Parakit holdes udendørs, kan de vænnes til at være ude hele året. De skal dog have adgang et afskærmet, frostfrit opholdsrum.

 

6. Stimulering og behov for motion: Hvis Port Lincoln Parakit holdes i voliere af passende størrelse og med rigelige klatre- og flyvemuligheder, kan de selv sørge den nødvendige motion.

 

7. Fodring: Port Lincoln Parakit lever i naturen af et bredt udvalg af frugter, nødder, frø og grønt. Når man sammensætter sit foder skal man derfor sikre, at det er varieret og indeholder både proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Som basisfoder kan man anvende en frøblanding til parakitter. Der findes i handlen frøblandinger til både store og små parakitter. Vælg den type, der passer til fuglene. Man skal sikre sig, at der er mange slags frø i blandingen og ikke kun overvejende solsikke. Til fugle, der opholder sig ude om vinteren, gives et ekstra tilskud af olieholdige frø som solsikke, saflor og hamp. Hertil gives frugter, f.eks.: appelsin, æble, pære, blomme, banan, mango, kiwi og vindruer. Grøntsager: Gulerødder, majs (friske, kogte eller frosne), ærter, broccoli, spinat, rødbeder og peberfrugter. Grønt: mælkebøtter, friske grene med blade, hyben, rønnebær og andre bær. Spiret og opblødt frø er en god kilde til vitaminer. Under spiringen skal frøet flere gange skylles grundigt for at fjerne urenheder. Frøblandinger med store frø som ærter, solsikke, saflor, hvede og bønner er velegnet til spiring. Især i yngletiden tager mange af parakitterne også insektlarver, f.eks. melorme, bidronelarver, voksmøllarver. Foderpiller er også et udmærket foder, men bør altid bruges sammen med andre foderemner, da det kan blive for kedeligt for fuglene, hvis det gives alene. Vær opmærksom på, at mange typer af foderpiller er tilsat konserveringsmidler og kunstige farvestoffer. Fladhaleparakitter skal ikke have sand og småsten, men skal have en kalkblok eller en skål med knuste østersskaller kaldet Grit.

 

8. Sociale behov: Port Lincoln Parakit lever i naturen parvis og i mindre grupper og har derfor et stort behov for at være sammen med artsfæller. Fladhaleparakitter bør derfor ikke holdes enkeltvis.

 

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation: Under de rigtige forhold vil Port Lincoln Parakit kunne yngle i fangenskab. Port Lincoln Parakit er kønsmodne i en alder af 1-2 år. I naturen yngler fuglene i hule træer. I fangenskab kan man benytte hule træstammer eller egentlige redekasser, der måler H45 x D30 x B30 cm. Port Lincoln Parakit skal have et indgangshul på 8-10 cm i diameter. Kasserne kan anbringes vandret, lodret eller på skrå. Kasserne bør laves af træ eller krydsfiner. Som redemateriale kan anvendes spagnum, høvlspåner eller biostrøelse. Rugetiden er 18-20 dage, hvorefter ungerne fodres i reden 4-6 uger inden udflyvning. Efter udflyvningen fodres ungerne stadig en periode af forældrene.

 

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel: Fugle er gode til at skjule sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på, at fugle ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved at flyve og klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder rene og tørre og øjnene klare og agtpågivende. Den syge fugl kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende:

· Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde

· Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen

· Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben

· Tynd ildelugtende afføring Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen, haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.

 

Udbredelse: Australien

 

Slutblok: Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldfnet.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.

Kommende arrangementer

Billede

Haslev Fuglevenner

Tirsdag 7. november.

Præmieaften med spisning og bankospil.

Tilmelding til
Formand Henri Hansen
senest fredag d. 3. nov.





Vinder af udstillingens bedste nummer 2017 - Blåhovedet Pionus

Besøgstæller

Besøg siden den: 14-02-2015
Total: 073391
Dagligt: 74

1 online