Skægmejse

Skægmejse

 

Latin: Panurus biarmicus

Beskrivelse: Skægmejsen er en lille mejselignende fugl med meget lang hale. Den lever udelukkende i rørskov. Hannen har gråt hoved med sort skægstribe, mens hale, ryg og vinger er kanelbrune. Hunnen mangler skægstriben og er mere afdæmpet i farverne, mens ungfuglene er strågule med sort rygstribe og sorte halesider. 
Skægmejsens reproduktionsevne er bemærkelsesværdig. Den kan nå at opfostre 3-4 kuld unger om året, og ungerne fra det første kuld kan allerede yngle samme sommer. Da skægmejsen er følsom over for frost, kan kraftige bestandsnedgange i kolde vintre rettes op de følgende år.

Levested: Skægmejsen yngler spredt og ofte meget lokalt i Europa og desuden i Centralasien. Der har været store ændringer i forekomsten af levesteder i Europa gennem det 20. århundrede. I Jylland yngler skægmejsen hovedsageligt ved de vestjyske fjorde og i Vadehavsområdet. Vejlerne har langt den største ynglebestand herhjemme. På øerne yngler den derimod ofte ved søer og moser i indlandet.

Skægmejsen er standfugl, men i visse år kan en lokal bestand foretage en udvandring, særligt om efteråret, f.eks. pga. fødemangel, hvis bestanden er øget kraftigt, eller hvis rørskoven forsvinder.

 

Opdræt: Den ret dybe, kurvformede rede placeres lavt mellem gamle tagrør. Første kuld på 5-7 æg lægges omkring månedsskiftet april/maj. Æggene udruges af begge mager i løbet af 12-13 dage. Efter at være blevet fodret af begge forældrefugle i bare 9-12 dage, forlader ungerne reden.

Arten kan leve i løse kolonier og er i stand til at reproducere sig selv hurtigt igen efter hårde vintre, da ungfuglene hurtigt bliver kønsmodne allerede samme år. Den er standfugl, men kan i tilfælde af fødemangel eller stor bestandsstigning udvandre til nye områder.

 

Føde: Om sommeren lever skægmejsen næsten udelukkende af insekter, som den fanger i rørskoven. Om vinteren lever den derimod af frø fra tagrørene. Flokke af skægmejser kan ses strejfe om på jagt efter rørskov med rigelige mængder af frø. Da frøene er sværere at fordøje end insekter, ændrer skægmejsens mave karakter om efteråret. Den bliver mere muskuløs, så den kan formale frøene. Ligeledes æder den småsten og stykker af sneglehuse, som bidrager til at formale frøene i kråsen.

Bestandsudvikling: Skægmejsen begyndte først at yngle i Danmark i sidste halvdel af 1960'erne i forbindelse med en masseudvandring af skægmejser fra de hollandske rørskove. Antallet af ynglende fugle har svinget markant, især afhængigt af vintertemperaturen. De seneste 15 år har bestanden været i meget stor fremgang, og kan i Københavnsområdet f.eks. ses på Vestamager, i Utterslev mose og ved Gentofte sø.

Kommende arrangementer

Billede

Haslev Fuglevenner

Tirsdag 7. november.

Præmieaften med spisning og bankospil.

Tilmelding til
Formand Henri Hansen
senest fredag d. 3. nov.





Vinder af udstillingens bedste nummer 2017 - Blåhovedet Pionus

Besøgstæller

Besøg siden den: 14-02-2015
Total: 073391
Dagligt: 74

1 online