Granatastrild

 

Pasningsvejledning for Granatastrild og Violbuget Granatastrild

 

1. Dyreart: Videnskabeligt navn: Uraeginthus granatinus Dansk navn: Granatastrild Videnskabeligt navn: Uraeginthus ianthinogaster Dansk navn: Violbuget Granatastrild

 

2. Fuldvoksen størrelse: længde 14 cm for begge arter

 

3. Forventet levealder: 4 til 6 år

 

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur: Et indendørs ophold for 1 par fugle kan bestå i et kassebur på 100 cm i længden 40 cm bredden og 50 cm i højden. Buret er lukket på alle sider på nær fronten der består af et trådgitter. Buret forsynes med naturgrene og et bundmateriale der let lader sig rengøre. Foder – og drikkeskåle placeres således fuglenes ekskrementer ikke havner deri. Ønskes bedre muligheder for plads kan en stuevoliere komme på tale. Et sådan kan have en størrelse på 100 cm i bredden, 200 cm i længden og 180-200 cm i højden. Volieren forsynes med naturgrene og i en afdeling opsættes fyrregrene som basis for mulig redebygning. Bundlaget skal let lade sig rengøre for urenheder.

 

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold: Da det er en tropefugle spænder temperaturen sig fra 22-35 grader alt efter årstid. Fuglen befinder sig bedst ved ca. 20 grader og er derfor mest velegnet til indendørs ophold. Jævnlig udluftning af rummet uden at skabe træk er tilrådelig. Da det en forholdsvis lille fugl med et forholdsvis hurtigt stofskifte er det i den mørke tid nødvendigt at forlænge dagslyset til sammenlagt 12 timer.

 

6. Stimulering og behov for motion: Som stimulering af fuglene kan bundlaget i kasseburet eller stuevolieren være hampflis, hvor fuglene ofte er beskæftiget med at undersøge dette. Yderligere kan der spredes lidt fuglefrø i bundmaterialet. I sæson for grønt fra naturen kan buret/volieren forsynes med bundter af halvmodent græsfrø.

 

7. Fodring: I naturen spises hel og halvmodent frø af forskellig slags og undertiden små insekter. Som bur – eller volierefugl tilbydes færdigblandet tropeblanding. De kan også tilbydes opblødt frø (frø der har stået i vand et døgn og derefter skylles grundigt, hvorefter det sættes til afdrypning i et døgn). Derforuden tilbydes melorme og voksmøllarver som levende foder. Der kan også anvendes frosne ”Pinkies” (spyfluelarver). I yngletiden tilbydes ekstra levende foder og æggefoder, der kan købes færdig lavet Der tilbydes rent drikke – og badevand hver dag. Alt foder på nær tørt frø fjernes senest efter 1 døgn eller før hvis det lugter eller ser fordærvet ud. Der må heller ikke mangle Grit (Kalkskaller og småsten). Vitaminer og mineraler gives efter den anvisning der står på emballagen. Efter årstiden gives grønt, pas på at det er usprøjtet

 

8. Sociale behov: Fuglene er forholdsvis fredelige og holder sammen parvis, men kan ikke være sammen med andre par og nærbeslægtede arter

 

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation: Har man et par er det mest nærliggende at prøve at få dem til at yngle, hvilket er ret vanskeligt for nystartede fugleholdere. Reden bygges som en ikke særlig fast kuglerede i en fyrregren eller i en færdigkøbt lukket kurve rede. Reden fores med halvtørt græs eller kokostrevler, dyrehår, dun og måske små stykker bomuldsgarn ca. 1½ til 2 cm i længden. I reden lægges 3-5 hvide æg og der ruges i ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden ca. 16 dage efter klækningen. Efter yderligere 3 uger er ungerne selvstændige og bør da fjernes fra forældrene. Efter 3 måneder er ungerne fuldt udfarvet. Ofte kan den gamle han ikke tolerere sine egne sønner. Forældrene mader i starten de nyklækkede unger der efter hånden bliver mere og mere selvstændige og slutter med at spise selv. Ved flytning af ungerne anbefales et kassebur med samme indretning og samme foder som hidtil.

 

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel: Den sunde fugle har stram glansfuld fjerdragt og blanke klare øjne. Den er konstant på opdagelse i buret, Er der en hvileperiode sidder den på 1 ben med hovedet under en vinge. Den syge fugl har matte delvis lukkede øjne, oppustet pjusket fjerdragt ofte er den snavset ved gattet. Den sidder ofte i foderskålen uden der sker noget. Når den hviler eller sover, foregår det på begge ben. Opdages en syg fugl er en varmelampe første hjælp, hjælper dette ikke tages til dyrlægen med fuglen.

 

Udseende: Granatastrild: Han: Kastanjebrun på hoved, nakke, strube, bryst og bug. Ryg og vinger rødligt grå- brune Smalt blåt pandebånd. Kind og øreområde violet. Tøjler sort. Næb rødt, øje rødbrunt og ben mørke. Hun: På undersiden gulbrun, i øvrigt mere mat i farverne end hannen. Violbuget granatastrild: Han: Hoved, nakke og et bredt bånd fra strube langs flanker kastanjebrun. Ryg og vinger gråbrune. Et smalt pandebånd samt striber over og under øjet glinsende blå. Bryst og byg blåviolet med rødbrunt islæt. Næb rødt, øje rødbrunt og ben mørke. Hun: Mangler blå farve på bug og omkring øjne. I stedet lyslilla øjenbrynsstriber og lyslilla striber på bryst og bug.

 

Udbredelse:

 

Geografi: Granatastrild: Lever i det sydlige Afrika Namibia, Botswana. Simbabwe og Sambia Violbuget granatastrild: Lever i Tansania, Kenya, Uganda Somalia og Etiopien. Biotop: Begge arter opholder sig på den typiske tørre græssavanne med spredte tornebuske og akacietræer. Der skal helst være et vandløb eller vandhul i nærheden.

 

Lovgivning og dokumentation: Der er ingen lovregler for hold af dem

 

Slutblok: Denne pasningsvejledning er for hold af fugle som familie- eller hobbydyr. Disse fugle kan eventuelt holdes forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning. Denne pasningsvejledning er lavet af Jørgen Erik Petersen, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (ldf-net.dk) med støtte fra Dyrevelfærdspuljen, 2014.

Kommende arrangementer

Billede

Haslev Fuglevenner

Tirsdag 7. november.

Præmieaften med spisning og bankospil.

Tilmelding til
Formand Henri Hansen
senest fredag d. 3. nov.





Vinder af udstillingens bedste nummer 2017 - Blåhovedet Pionus

Besøgstæller

Besøg siden den: 14-02-2015
Total: 073391
Dagligt: 74

1 online