Install Flash Player...

Kommende arrangement:

Tirsdag d. 1. oktober kl. 19.00: Medlemsmøde med foredrag Tina og Mads Elley fra Næstved. Fortæller om en tur til Indien i 2011 og viser diverse fugle derfra. Velmødt!                      
   

 Haslev Fuglevenners årlige fugleudstilling er desværre aflyst..

 Læs mere om volierestørrelser og 
pasning af din fugl under
"aktivitetskalenderen"
 
Flere fugle med papegøjesyge
Har du kontakt til papegøjelignende fugle, så fortæl det til din læge, hvis du får influenzalignende symptomer eller vejrtrækningsbesvær
Undersøgelser som Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet hos godt hundrede dyrehandlere de senere år, tyder på en stigning i antallet af tilfælde med papegøjesyge (ornitose), der især ses hos papegøjer og papegøjelignende fugle som parakitter og undulater.

Sidste år blev bakterien påvist i otte procent af de undersøgte dyrehandler og foreløbige opgørelser tyder på, at tallet bliver højere i år. Sygdommen er en såkaldt zoonose, dvs. at den kan smitte til mennesker. Sidste år blev der anmeldt otte tilfælde, hvor mennesker var smittet. I 2012 er tallet foreløbigt landet på 11 tilfælde.

Fugle kan være raske smittebærere. Det betyder, at man ikke kan se på fuglen, om den er smittet, når man køber den. Smittede fugle udskiller bakterien gennem ekskrementer og næseflåd, og smitten kan på den måde overføres til mennesker.

Hvad er symptomerne
Ornitose er dog en relativ sjælden sygdom blandt mennesker, men giver typisk influenzalignende symptomer, tør hoste som kan ledsages af brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. I nogle tilfælde kan infektionen føre til alvorlig lungebetændelse med påvirkning af andre organer.

Har man kontakt til papegøjer eller papegøjelignende fugle, skal man derfor huske at gøre sin læge opmærksom på det, hvis man bliver syg med influenzalignende symptomer og vejrtrækningsbesvær eller tegn på lungeinfektion. Dette for at sikre, at den rigtige diagnostik og behandling kan igangsættes.

Når et fuglehold konstateres smittet med papegøjesyge, sætter Fødevarestyrelsen fugleholdet under et ’offentligt tilsyn’, hvilket bl.a. betyder, at fuglene enten skal behandles med antibiotika eller aflives, og burene skal rengøres og desinficeres. 

Mere om ornitose og hvordan du holder din besætning smittefri på Fødevarestyrelsens hjemmeside,

Læs mere om ornitose hos mennesker på Statens Serum Instituts hjemmeside:

 
Kontakt: Fødevarestyrelsen, souschef Stig Mellergaard, Dyresundhed, 72 27 65 18.

 
 
Følg med i hvad der sker i Landsorganisationen Danske Fugleforeninger her:  www.ldf-net.dk


Næstved Fuglevenner:

http://www.nfv.dk/

Ringsted:
http://ringsted-fugleforening.dk/
 
Holbæk
http://www.holbaek-fugleforening.dk/
 
vestsjaellands 
http://vestsjaellands-fugleforening.dk/
Haslev Fuglevenner