Bæltefinker

 

Pasningsvejledning for Bæltefinker

 

1. Dyreart: Videnskabeligt navn: Poephila acuticauda Dansk navn: Spidshalet bæltefinke gul næb Videnskabeligt navn: Poephila acuticauda hecki Dansk navn: Spidshalet bæltefinke rød næb Videnskabligt navn: Poephila cincta Dansk navn: Korthalet bæltefinke Videnskabeligt navn: Poephila personata Dansk navn: Maskebæltefinke

 

2. Fuldvoksen størrelse: Spidshalet bæltefinke længde 17 cm Korthalet bæltefinke længde 11 cm Maskebæltefinke længde 12 cm

 

3. Forventet levealder: 4 til 6 år

 

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg: eller bur En god udendørs voliere anlæg er 100 cm i bredden, 200 cm i længden og 180-200 cm i højden. Volieren forsynes med sluse for at forhindre bort flyvning og med siddepinde af natur grene. Den befinder best i volierer beplantet med bambus og elefantgræs og 3 sider bør lukkes så de beskytter mod dis og tåge og de bør have adgang til inderum. Bundmateriale under faste opholdssteder skal let lade sig rengøre. Foder og drikkeskåle skal placeres således at fuglenes ekskrementer ikke havner deri Et indendørs ophold for 1 par fugle kan bestå i et kassebur på 100 cm i længden 40 cm i bredden og 50 cm i højden. Buret er lukket på alle sider på nær fronten der består af trådgitter og forsynes med bambus og natur grene og et bundmateriale der let lader sig rengøre. Foder – og drikke skåle placeres således fuglenes ekskrementer ikke havner deri.

 

5. Særlige pasningsbehov: herunder særlige krav til temperaturforhold Da det er en tropefugle spænder temperaturen sig fra 10-25 grader alt efter årstid. Fuglen befinder sig bedst ved ca. 15 grader. Da der en forholdsvis lille fugle med et forholdsvis hurtigt stofskifte er det i den mørke tid nødvendigt at forlænge dagslyset til sammenlagt 12 timer.

 

6. Stimulering og behov for motion: Som stimulering af fuglene kan bundlaget i kasseburet være hampflis, hvor fuglene ofte er beskæftiget med at undersøge dette. Yderligere kan der spredes lidt fuglefrø i bundmaterialet. I sæson for grønt fra naturen kan buret/volieren forsynes med bundter af halvmodent græsfrø.

 

7. Fodring: I naturen spises hel og halvmodne græsfrø undertiden små insekter. Som bur eller volierefugl tilbydes en færdig blandet tropeblanding. De kan også tilbydes opblødt frø (et frø der har stået i vand et døgn og derefter skylles grundigt, hvorefter det sættes til afdrypning i et døgn).

Der skal altid være rent drikkevand til stede. Der kan tilbydes melorme som levende foder. Der kan også anvendes frosne ”Pinkies” (spyfluerlarver). Alt foder på nær tørt frø fjernes senest efter 1 døgn eller før hvis det lugter eller ser fordærvet ud. Der må heller ikke mangle Grit (Kalkskaller og småsten). Vitaminer og mineraler gives efter den anvisning der står på emballagen. Efter årstiden gives grønt, pas på at det er usprøjtet

 

8. Sociale behov: Kan holdes sammen med andre fugle af samme størrelse og robusthed. Undgå artsfæller.

 

9. Formering: yngelpleje og eventuel neutralisation Har man et par er det mest nærliggende at prøve at få dem til at yngle, hvilket er en mulighed. Reden bygges i en fyrregren eller i en færdig købt lukket kurve rede. Reden fores med halvtørt siv, græs, dyrehår, dun, små fjer eller kokostrevler. I reden lægges 4-6 hvide æg og der ruges i ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden ca. 24 dage efter klækningen. Efter yderligere 3 uger er ungerne selvstændige og det er ikke nødvendig at fjerne dem inden udfarvning, da de ikke jages af forældrene. Ved flytning af ungerne anbefales et bur med samme indretning og samme foder som hidtil.

 

10. Typiske tegn på sygdom: og nedsat trivsel Den sunde fugle har stram glansfuld fjerdragt blanke klare øjne. Den er konstant på opdagelse i buret, Er der en hvileperiode sidder den på 1 ben med hovedet under en vinge. Den syge fugl har matte delvis lukkede øjne, oppustet pjuske fjerdragt ofte er den snavset med gattet. Den sidder ofte i foderskålen uden der sker en noget. Når den hviler eller sover foregår det på begge ben. Opdages en syg fugl er en varmelampe første hjælp, hjælper dette ikke tag til dyrlægen med fuglen.

 

Øvrige informationer:

 

Udseende: Spidshalet bæltefinke gul næb: Han: Pande, isse, hovedsider og nakke gråblå. Strube og forhals sort. Ryg og vinger gråbrune. Overhaledækfjer hvide og hale sort. Hele undersiden lysebrun med et sort tværbånd, der tilspidses nedefter. Underhaledækfjer hvide. Halen lang og de to midterste halefjer tilspidses. Næb gult, øje rødbrunt og ben kødfarvet. Hun: som han, idet den sorte farve på strube og forhals dog kan være mindre udbredt . Spidshalet bæltefinke rød næb: Han og hun har rød til mørke rød næb,det er eneste forskel Korthalet bæltefinke: Han: Hoved, nakke og kinder hvidgrå. Ryg brun.Vinger og hele undersideRustbrun. Tøjler sorte. Sort hageplet og sort tegning på hver gumpeside. Undergump og underhaledækfjer hvide. Hale sort og overgump hvid. Næb sort,øje brunt og ben kødfarvede. Hun: Som han. Maskebæltefinke: Han: Pande, lille ansigtsmaske og strube sort. Overside, nakke, ryg og vinger rødbrune. Overgump og overhaledækfjer hvide. Sort hale.Bryst og forreste del af bug, gump og underhaledækfjer hvide.På kropsider bagtil kileformet sort plet. Næb gult, øje mørkebrunt Og ben rødligt kødfarvede. Hun som han.

 

Geografi: Spidshalet bæltefinker: Lever i det nordlige Australien fra Derby i vest til Carpentariabugten i øst. Korthalet bæltefinker: Lever i det nordøstlige Australien Maskebæltefinker: Lever i det nordlige Australien fra Derby i vest til Carpentariabugten i øst.

 

Biotop: Alle 4 arter foretrækker savanneområder og tæt bevoksning nær vandløb.

 

Lovgivning og dokumentation: Der er ingen lovregler for hold af disse fugle Slutblok Denne pasningsvejledning er for hold af fugle som familie- eller hobbydyr. Disse fugle kan eventuelt holdes forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.

 

Denne pasningsvejledning er lavet af Theodor Thomsen, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (ldf-net.dk) med støtte fra Dyrevelfærdspuljen, 2014.

Kommende arrangementer

Billede

Haslev Fuglevenner

Tirsdag 7. november.

Præmieaften med spisning og bankospil.

Tilmelding til
Formand Henri Hansen
senest fredag d. 3. nov.





Vinder af udstillingens bedste nummer 2017 - Blåhovedet Pionus

Besøgstæller

Besøg siden den: 14-02-2015
Total: 073391
Dagligt: 74

1 online